Om Thordals
Thordals specialiserer sig i dansk, færøsk og grønlandsk kunst med særlig fokus på de færøske og grønlandske værker. Min passion for kunst og købmandsskab har været en naturlig del af mig, siden jeg var barn. Jeg er opvokset delvist i Tasiilaq, og som 12-årig lavede jeg min første handel med grønlandsk kunst. Denne stærke forbindelse til Grønland har fulgt mig gennem hele livet, både privat og professionelt.
Som voksen har jeg også boet og arbejdet med kunst på Færøerne, hvilket har udvidet mit kendskab og netværk inden for kunstverdenen. Jeg har haft fornøjelsen af at sælge kunstværker til prominente institutioner som Nationalmuseet, Den Hirschsprungske Samling og Nuuk Kunstmuseum.
Mit nuværende udvalg af nøje udvalgt kunst kan ses her på webshoppen eller i mit galleri på Skyttehusgade 28A i Vejle. Udvalget opdateres løbende med nye værker fra veletablerede kunstnere samt antikviteter fra inuit-kulturen.
Hvis du søger kunst, som du ikke kan finde her på siden, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har adgang til et omfattende netværk af samlere og kan ofte hjælpe med at finde præcis det, du leder efter.